(0 varer) - 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

  • Kanoudlejning på Esrum Sø
  • Kanoudlejning på Esrum Sø
  • Kanoudlejning på Esrum Sø
  • Kanoudlejning på Esrum Sø
  • Kanoudlejning på Esrum Sø
  • Kanoudlejning på Esrum Sø
  • Kanoudlejning på Esrum Sø
  • Kanoudlejning på Esrum Sø
  • Kanoudlejning på Esrum Sø

    Når du lejer en kano ved Esrum Sø, udstyres du med velholdte og stabile aluminiumskanoer med plads til 2-3 voksne eller 2 voksne og 2 mindre børn. Padler og svømmeveste er med i prisen. Vi er eksperter i kanosejlads, og vi lægger vægt på, at du får tips til teknik, sikkerhed og gode oplevelser med på din kanotur.

    Med en omkreds på ca. 27 km er Esrum Sø landets næststørste sø. Den byder på et skønt farvand til kanoture, et fantastisk fulge- og dyreliv, gode fiskemuligheder og smukke og solop- og nedgange. Der er tre gratis teltpladser lige ved søbredden, samt en lang række pinicpladser med borde, bænke og overdækkede bålsteder, hvilket gør søen oplagt til ture på alt fra få timer og helt op til 3 dage med overnatning i telt eller under åben himmel.

    Book din kanotur nedenfor: 

    Esrum Sø er Danmarks næststørste sø med et overfladeareal på 17,3 km². På grund af søens relativt store gennemsnitsdybde, er den faktisk den vandrigeste sø i landet. Esrum Sø er dannet under sidste istid, formentlig ved, at en stor isblok er blevet efterladt på stedet. Oplandsarealet til søen (det landareal hvorfra søen modtager nedbør) er kun på 62 km², hvilket er lille i forhold til søens størrelse. Kun godt 3 gange søens areal. Tilløbene til Esrum sø består af mange små bække. Derudover forsynes søen med vand via nedbør og indsivning af grundvand. Søens afløb sker gennem Esrum Å fra søens nordende til Dronningmølle på nordkysten af Sjælland. Søen ejes af staten og administreres af Naturstyrelsen, Nordsjælland.
     

    *Største dybde er 22,3 m. 
    *Gennemsnitsdybde på 13,5 m. 
    *Største længde: ca. 8 km 
    *Største bredde: 3 km 
    *Omkreds: 27 km
    *Vandvolumen på 233 mill. m³ 

    Læs mere om søen her: Naturstyrelsen

    Teltpladser ved Esrum 
    Der er tre gratis teltpladser ved Esrum Sø, som man kan komme til med kano og kajak. Læs mere her: 

    Nødebo Holt
    Graver Hus (skal reserveres hos naturstyrelsen). 
    Sandporten

    Når teltpladserne benyttes er det vigtig, at der tages hensyn til andre brugere. Således skal der gøres plads til andre, der må ikke larmes og spilles høj musik, og alt affald skal tages med tilbage til vores bådhus. Tænk på, at de fleste tager på kanotur for at nyde naturen og stilheden.

    Picnicpladser ved Esrum Sø 
    Der findes en række steder langs bredden af søen, hvor man kan gå i land og spise sin madpakke, grille og nyde roen i Gribskov. De har alle borde, bænke og en bålplads med stor grill. Læs mere her: 

    > Tevandsbugten
    > Dronningens Bøge (m. overdækket bålplads)
    > Kongens Bøge (m. overdækket bålplads)
    > Tumlingehus Syd
    > Tumlingehus Nord

    OBS: Det er IKKE tilladt at overnatte på bål- og grillpladserne. 

    Rigtig god tur! 

    Du finder vores kanoudlejning på:

    Skipperalle 6
    3480 Fredensborg

    Kørselsvejledning: Klik her

    OBS: Hvis du kører efter GPS, så skal du indtaste 'Sørupvej 1' - Herfra skal du fortsætte ca. 200 meter nordpå langs vandet. På din venstre hånd ligger vores bådhus. 

    Der er næsten ubegrænsede muligheder for at komme ud og opleve den smukke nordsjællandske natur på og ved Esrum Sø. Den danske stat ejer Esrum Sø og Gribskov, og den tilhører dermed os alle sammen. Det er vigtigt, at vi tager hensyn til dyr og planter og andre mennesker, vi møder på og ved søen. Vi skal også tage hensyn til landmænd, skovejere og andre private grundejere. 

    Dette skal overholdes i forbindelse med færdsel på søen 

    Alle der lejer fartøjer skal holde sig tæt ved land (maks. 50 meter fra bredden) - Det er kun tilladt at krydse over søen mellem Sørup Havn og Nødebo Holt, hvor søen er smallest. 


    > Det er ikke tilladt at sejle, hvis du er påvirket af rusmidler
    > Der må ikke efterlades affald ved picnicpladser og lejrpladser - alt hvad der kommer med ud, skal med hjem igen! 
    > Støjende adfærd er ikke tilladt, f. eks. brug af ghettoblastere og lignende. Der skal tages hensyn til øvrige brugere. 
    > Det er kun tilladt at tænde bål på de dertil indrettede grillpladser. 
    > Teltning må kun ske på de dertil indrettede overnatningspladser. 
    > Gå kun i land på offentlige arealer. Landgang må ikke finde sted på private arealer uden ejerens tilladelse.
    > Der må ikke sejles i områder med åkander, siv og rørbevoksning.
    > Det er ikke tilladt at sejle på Esrum Å på strækningen fra søen til og med Snevret skov, da der på denne strækning bl.a. er ud - lagt gydebanker til ørreder. 
    > Vis hensyn til fuglene. Hold afstand, også til fugleflokke, der hviler på vandet. Af hensyn til fuglelivet er kitesurfing ikke tilladt. 
    > Motorsejlads med benzin- og dieselmotor kræver skriftlig tilladelse fra Naturstyrelsen Nordsjælland. 
    > Al færdsel på Esrum Sø, er i øvrigt underlagt de internationale søvejsregler.
    > Fuglereservatet Møllekrogen i sydenden af søen er fredet, det er ikke tilladt at passere de gule bøjer:



    Læs mere i Naturstyrelsens folder: Klik her 

    Overholdes ovenstående regler ikke, forbeholder vi os retten til at afbryde lejemålet uden nogen form for kompensation.

Galleri

    Kanoudlejning på Esrum Sø

Varenummer: Udlejning - Kano

Lagerstatus: På lager

0,00 DKK

Information:

Prisliste 
0-4 timer koster 375,-
4-8 timer koster 525,- 
2 dage koster 725,-
3 dage koster 925,-
4 dage koster 1125,- 

BEMÆRK: Ved bookinger der foretages senere end kl. 17.30 dagen inden udlejningen, bedes du ringe til os for endelig bekræftelse. 

BEMÆRK: Ved bookinger på 2 dage eller mere bedes du angive starttidspunkt og forventet sluttidspnkt i fleltet "kommentér" på betalingssiden.

Ingen valgte datoer.
Vælg dato eller periode.

* Påkrævede felter

0,00 DKK
This site uses cookies. By continuing to browse this site you are agreeing to our use of cookies. Find out more here.